Knapperne i denne stak bruges på følgende måde:
• "VIS EFTER..."
Man kan "Vise efter kategori" eller "Vise efter Type". Hvis man f.eks. læser et kort om et hardwareprodukt og er interesseret i at vide mere om andre produkter af samme slags: dvs. hardware, klikker man en gang på "Vis efter", og derefter på "Kategori". Man vil så se forskellige hardwareprodukter: Computere, diskdrev, skærme... Hvis man læser om en skærm og ønsker at sammenligne den med andre skærme, klikker man flere gange på "Type" for at gennemse samme slags produkter, dvs. skærme.
Når man klikker på denne knap, kan man søge efter tekst. Det er muligt, at vælge det felt, der skal søges i: Produktnr., Kategori, Type, Beskrivelse eller Kortnr. Klik blot på knappen "Find i...", derefter på en af de fem muligheder. Hvis man ønsker at finder kort nr. 6, klikkes på "Find i...", dernæst på "Kortnr.". Der vises en dialog; skriv 6 og tryk på Returtasten. Hvis man som en anden mulighed vil finde produkter, som anvender en 68xxx processor. klikker man først på "Find i...", dernæst på "Beskrivelse". Til sidst skriver man 68 i dialogen og trykker på Returtasten.
• "INDEKS..."
Denne knap nummererer kortene i henhold til deres aktuelle rækkefølge i stakken. Hvis man f.eks. sorterer kortene efter Produktnr., vil det medføre, at kortene bliver anbragt i rækkefølge på basis af Produktnr. Kortene vil så ikke længere stå i rækkefølge. Hvis man derefter ønsker at omnummerere kortene på basis af den nye rækkefølge, klikker man blot på "Indeks...".